Den 10. var jeg desværre syg, men læste litteraturen hjemme hvorefter jeg selv gennemgik det powerpoint om animation, som der var blevet holdt oplæg om.
Kort fortalt handlede litteraturen om, hvad det vil sige, at have digital kompetence og det at være digital dannet. Det at have kompetence betyder, at kunne udnytte sin viden og færdigheder i konkrete situationer. Når man har digital kompetence har man altså evne til fx at skabe sig adgang til relevant information, håndtere og bearbejde det – det kan blandt være via Google. Det kan desuden være at man har evnen til at være kritisk og derfor kan se, hvad der er relevant og hvad der er irrelevant. Børn og unge træner disse kompetencer, uformelt, gennem fritidens mediekultur.
Digital dannelse er en mere bred kulturel kompetence der forbinder sig med den digitale medievirkelighed. Det kan være evnen til at forstå og skabe budskaber i lyd og billede. Det kan være evnen til at have lyst til at deltage i demokratiet – det forudsætter selvfølgelig, at man har evnen til at ytre sig på skrift.
Derfor er det vigtigt at man i pædagogisk praksis lærer børnene disse kompetencer, og bedst er det, hvis man kan gøre det gennem formel læring. Til at beskrive det, kan Malcolm Ros’ model bruges igen. De skal have en impuls – en lyst til at undersøge noget fx på nettet, hvorefter de bruger deres fantasi, kreativitet eller håndværksmæssige kunnen til at undersøge. Alt dette gøres mens de leger med mediet, de har ikke nogen konkret opgave, de sidder bare og undersøger, fordi de er nysgerrige.
Desuden var det en del af et kapitel der handler om fritidens mediebrug. Her fremgik det blandt andet, at mange unge fra 13 års alderen, ikke kun bruger computer til spil, men også til at søge oplysninger og til skolearbejde. Det er også noget der er med til at fremme den digitale dannelse og den digitale kompetence hos den unge.
Digital dannelse er en mere bred kulturel kompetence der forbinder sig med den digitale medievirkelighed. Det kan være evnen til at forstå og skabe budskaber i lyd og billede. Det kan være evnen til at have lyst til at deltage i demokratiet – det forudsætter selvfølgelig, at man har evnen til at ytre sig på skrift.
Derfor er det vigtigt at man i pædagogisk praksis lærer børnene disse kompetencer, og bedst er det, hvis man kan gøre det gennem formel læring. Til at beskrive det, kan Malcolm Ros’ model bruges igen. De skal have en impuls – en lyst til at undersøge noget fx på nettet, hvorefter de bruger deres fantasi, kreativitet eller håndværksmæssige kunnen til at undersøge. Alt dette gøres mens de leger med mediet, de har ikke nogen konkret opgave, de sidder bare og undersøger, fordi de er nysgerrige.
Desuden var det en del af et kapitel der handler om fritidens mediebrug. Her fremgik det blandt andet, at mange unge fra 13 års alderen, ikke kun bruger computer til spil, men også til at søge oplysninger og til skolearbejde. Det er også noget der er med til at fremme den digitale dannelse og den digitale kompetence hos den unge.
Vi skulle anvende stop-motion teknikken til at lave en animationsfilm. Jeg var i gruppe med to andre, der også havde været fraværende dagen før, og vi havde derfor kun en dag til at lave vores animationsfilm. Vi fik et ordsprog som vi skulle lave filmen ud fra. Vores gruppe valgte med vilje at overfortolke det. Desuden valgte vi, da vi kunne se vi havde travlt, at fokusere mere på at lære teknikken og hele processen, end at fokusere på de små detaljer og selve den legende proces. Derfor har vores film en del småfejl, men vi synes det var vigtigere at alle i gruppen havde kendskab til denne form for at lave en film samt alt vi nu har kompetencerne til at kunne lave en animationsfilm i pædagogisk praksis.
Her er vores film, lavet ud fra ordsproget: "Man skal ikke græde over spildt mælk"
Stop motion teknikken er utrolig simpel og kan derfor beherskes af mindre børn også. Jeg vil tro, at de størstebørnehavebørn kan være med her. Det at tage nogle billeder og så vise dem hurtigt efter hinanden er en proces der er nem at forstå. Vi så et eksempel med 2 drenge på ca. 5-6 år, der havde lavet en rigtig sej stop-motionfilm med Lego. De havde både brugt Lego figurer og en Lego borg som scene. Her havde de nærmest leget mens de tog billederne. Når filmen så vær færdig havde de lagt stemmer til. Det var rigtig simpelt og jeg tror det er en rigtig gode ide, at bruge nogle fx Lego, eller måske en dukkeleg og så skabe en historie ud fra det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar