Internet

30. november

Målet med denne undervisningsgang var, at vi skulle blive bekendt med de problemstillinger der opstår i forhold til børn og unges brug af internet. Vi skulle lære om de dertilhørende begreber samt stifte bekendtskab med nogle af de websides der kan bruges i forbindelse med børn og unge.

Vi skulle lære om de etiske og pædagogiske dilemmaer samt hvad der er væsentligt at holde øje med i forhold til børn og unges brug af internet. Vi talte om og diskuterede børn og brugeres adfærd på nettet og vores egen rolle, som pædagog, i dette.

Vi talte om, hvad vi selv oftest bruger internettet til. De fleste af os bruger internettet til praktiske ting, som netbank og søgning, og til fornøjelse og underholdning. Der var desuden mange af os der læser nyheder på nettet og vi talte om, at det var positivt, da det – demokratisk set – giver os mulighed for at se flere vinkler på verden.

Når børn og unge bruger internettet, er det vigtigt, at de har nogle digitale færdigheder og kompetencer. De digitale færdigheder indebærer at den unge kan meste forskellige programmer og brugerflader, mens digitale kompetencer indebærer at den unge er i stand til at navigere i en given situation fx for at finde oplysninger. Det indebærer desuden, at den unge er i stand til at foretage kildekritik.
Når disse to egenskaber, mestres har brugeren det der kaldes digital dannelse.

I forbindelse med kildekritik talte vi om, at det er pædagogen eller forældrenes opgave, at styrke denne færdighed, samt at det var meget relevant i fx en ungdomsklub eller SFO. Vi diskuterede desuden konsekvenserne af de såkaldte ’filtre’ man kan sætte op på computeren således, at det ikke er muligt at besøge en bestemt type af websides. Vores konklusion var, at disse filtre ikke altid var gode – noget kunne blive udelukket, som egentlig ikke burde blive det og desuden vil børnene heller ikke lære at sortere selv, hvis de aldrig har noget de skal sortere fra.  Nogle børn vi se det som en udfordring at forsøge at gå udenom dette filter og de vil være nysgerrige efter hvad det er, de ikke må se. En løsning var, at en computer med internet, uden filter, kunne stå i et fællesrum. Så vil der hele tiden være opmærksomhed omkring den men uden at det vil føles som om, at de voksne er kontrollanter, som det ville være, hvis computeren stod i et mindre privat rum. Hvis computeren står i et mindre rum, som de jo ofte gør i institutioner med større børn, skal pædagogen være den inspirerende i stedet for den overvågende. Den skal være deltagende og synes det er interessant.
Pædagogens rolle i forhold til børn og internet er at støtte alle i at benytte adgang til internettet samt støtte deres udvikling og færdigheder. Desuden er det vigtigt at støtte med hjælp til omsætningsfærdigheder og til kompetencedannelse.

Det er vigtigt at pædagogen ikke er skeptisk overfor de brugen af internet og at den har en forståelse for, hvad det sker. Pædagogens holdning skal være baseret på viden og refleksioner over nuancerede problemstillinger. Kravet til pædagogen er, at den har en forståelse af det samfundsmæssige indhold, altså, hvad der foregår fx på facebook. Den har en viden om det og har reflekteret over hvorfor de unge bruger det, hvad der giver mening for dem og hvorfor vi har brug for det. Pædagogen skal være oprigtig ikke-dømmende den skal være interesseret og observere og ikke skabe mediepanik.
Vi diskuterede på klassen, hvorfor Facebook var så populært; Det er der det sker, og alle vennerne har det. Det er en scene man taler ud i, hvor man får respons på det man siger, deler, lægger op på sin eller andres væg. Det kan være et vigtigt element i ’at danne sig selv’, da man har mulighed for at iscenesætte sig selv, og have sig selv i centrum.  Man har desuden mulighed for at inspirere hinanden og samtidig kan man få stillet sin nysgerrighed omkring andre. Vi talte desuden om at der var et konkurrencelement i det – hvem har fx flest venner? – samt popularitet men også en mulighed for anonymitet. Her stiftede vi desuden bekendtskab med begreber som webetik og netetikette hvorefter vi kom ind på internetmobning. Som forældre eller pædagog er det vigtigt, at man viser interesse for det børn laver på nettet.

Vores diskussion om, i hvor høj grad man skal sætte rammer og ’beskytte’ i forhold til indhold på diverse websides, synes jeg var meget tankevækkende. Spørgsmål som hvor vidt man skal sætte tidsbegrænsning, sætte filtre på maskinerne, blokere og udstikke forbud (fx mod Arto) er noget man er nødt til at tage op til diskussion i den pågældende institution. Eventuelt i samråd med forældre, så de også har indflydelse på hvad der sker i deres børns institution samt at de på den måde kan få vejledning i deres rolle og opgaver som forældre, set i forhold til deres barns brug af internet

Til sidst fik vi en opgave, hvor vi med udgangspunkt i den brugergruppe vi skulle i praktik hos, skulle undersøge deres forhold til internettet. Min brugergruppe er børnehavebørn og vi blev enige om, at det der var vigtigst for dem var, at de lærte gennem leg. Her kunne man bruge forskellige computerspil, som fx DR’s Oline. De er formentlig alle førstegangsbrugere og det er derfor vigtigt, at de får nogle basale computerfærdigheder. De skal præsenteres for funktionerne, og have et praktisk kendskab til det og det er vigtigt, at der skabes en interesse – en impuls – hos barnet, for at interessen opretholdes. Samtidig er det vigtigt at der skabes flow, således at barnet ikke mister interessen enten fordi det er for nemt, eller for svært.  Derfor er det måske en ide, at der er en voksen til rådighed, så barnet har mulighed for at søge hjælp.
DR’s børnespil Oline er et godt sted at starte. Her kan man fx klikke sig rund i forskellige mapper og kigge på Olines feriebilleder – det giver et kendskab til computeren som brugerflade samtidig med, at barnet får trænet færdigheder som det at bevæge en mus.
Det væsentlige hos vores brugergruppe er altså at få trænet færdigheder og at blive præsenteret for mediet. Det mener vi er lettest gennem spil, da det skal være en sjov og legende proces, der skaber interesse.
Vi ser en fordel i at de bliver præsenteret tidligt for mediet, da de dermed har mere tid til at øve færdigheder og kompetencer således at de har den nødvendige digitale dannelse når de skal i skole.