onsdag den 30. november 2011

Digital Lyd

5. Oktober                                             

Vi lærte om digital lyd og om hvordan lyd og billede er to forskellige æstetikker. Billede er rummelig og lyd er tid. For at give et eksempel er det sværere at klippe i lyd, end det er at klippe i billede. Billede er som regel meget konkret, mens lyd kan være abstrakt.
Vi fik til opgave at gå på en ’soundwalk’ – altså lydtur. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, da vi normalt ser, når vi går tur. Her skulle vi altså fokusere på at lytte, i stedet for at se.
Der findes tre forskellige lyddesign. Der er hhv. kvitteringslyd, driftlyd og signal lyd.
Kvitteringslyd er fx ’bib-lyden’ ved kassen når man handler, eller når man tager et billede. Man er aldrig i tvivl om, hvornår varen er scannet eller hvornår billedet er blevet taget – altså en kvittering. I pædagogisk praksis kan en kvitteringslyd være ordet ”okay”.
Driftslyde kan være lyden af en motor eller en computer der kører. Altså kan man høre når en motor er i drift og hvornår den ikke er. Disse lyde designes også.
Signallyde kan være lyden af når der er grønt eller rødt lys i et fodgængerfelt, eller lyden af dørene der åbner og lukker i metroen. Altså når en lyd er et signal.
I min gruppe havde vi valgt at finde eksempler på lydene, som vi så optog og afspillede på holdet. Herefter skulle de gætte hvilken slags lyd det var, og hvor den kom fra.
I pædagogisk praksis kan dette bruges til at sætte fokus på lyde. Man kan sende dem på en soundwalk, hvor de skal gætte hvor lyde kommer fra. Herefter kan man tale om fx følelser via lyd – hvilke indtryk gør lyden på en. Man kan også bruge det til at sætte fokus på støj i institutionen. Man kan fortælle børn om, hvad konsekvensen ved for meget støj er og derefter kan man sætte fokus på støjniveauet, med den hensigt at mindske det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar