Intro til Medieværksted

24. september

Vi blev i første undervisningsgang introduceret for faget MKD. Det handlede om medieleg og læring, hvor vi gennem artiklen ”Medieleg” blev introduceret for glæden ved at udtrykke sig gennem leg og hvordan det foregik i forhold til en æstetisk lærerproces. Artiklen åbnede mine øjne for hvor begrænset man har været i forhold til børn og medier. Fx i forhold til udlån af kameraer til børn samt hvad man tror børn er i stand til med medier.

Vi talte om, det at lege med mediet, at gøre noget uventet og bruge det til noget andet end det man normalt bruger det til. Det er børn rigtig gode til, da de ikke har nogen indlærte forudsætninger for brugen af mediet. For at give et eksempel, ved alle børn ikke, hvad man normalt bruger et kamera til, de bruger i stedet deres fantasi og finder selv ud af, hvad de har lyst til at bruge det til – de undersøger mediet. For at få os til at reflektere over dette, skulle vi lave en liste der hed ”10 andre måder at bruge et kamera på”. Her tænkte jeg meget over, at jeg skulle glemme alt hvad jeg normalt vil bruge et kamera til og i stedet tænke kreativt, forestille mig, at jeg var et barn og tænke over, hvad der kunne være sjovt at bruge det til. Nogle af de ideerne var rigtig gode, og helt sikkert nogle man ville kunne bruge i arbejdet som pædagog i en institution. De helt små børn kan fx bruge kameraet til at kigge gennem – zoome – og herefter tage billeder af lige hvad de har lyst til. Man kan evt. give dem en opgave, hvor de skal tage billeder af noget sjovt, eller noget de kan lide. Man kan også lade dem kigge gennem det, og bruge det som et spejl. Jeg kan huske fra da jeg arbejde i en vuggestue, at når man tog et billede ville alle børnene se det efterfølgende. Det dér med, at man taget et billede af en situation, som man efterfølgende kan se, synes de faktisk er ret sjovt.
Hos lidt større børn kan man introducere forskellige lege for dem. Fx en skattejagt, hvor de skal finde en bestemt situation, de ser på et billede, og så tage billede af den samme. Man kan lave vendespil, gemmeleg eller fangeleg – der er mange muligheder. Jeg er sikker på, at når man har introduceret nogle forskellige af disse lege, vil børnene selv finde på mere og udvide med. At lade børn lege med kameraer på denne måde, kaldes en uformel lærerproces – de lærer mens de leger.

Det vil måske være en god ide at gøre det klart for sig selv inden, hvor meget legen skal være voksenstyret. Er målet, at legen skal gennemføres eller er det at børnene skal få mere kendskab til – og interesse - for mediet og til hvordan man kan lege med det, eller en kombination?
Som pædagog tror jeg det kan være svært, at komme ud i en institution og introducere dem for begrebet ’medieleg’. Det er noget nyt, som mange måske ikke endnu har så stort et kendskab til. Derfor tror jeg, at legen med kameraet vil være en god måde at starte med at introducere begrebet på. Det eneste der skal bruges er et kamera, og man vil hurtigt få nogle gode, anderledes resultater – samt kreative børn.
Medieleg uden teknologi kan være nødvendigt på grund af økonomi. Det er muligt at lave lege, hvor man lærer om medier, uden at have medierne. Fx kan man lege fotograf og børnene har jo hjemmefra forskellig viden om medier, så de kan også få meget ud af at lære af hinanden. Her kan man også eksempelvis lede en samtale ind på, hvornår og hvad man ikke tager billeder af – og hvorfor.

Der er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvordan piger og drenge leger med mediet. Pigerne går ofte mere op i de små detaljer på billederne. Desuden leger de ofte forskellige lege og der kan derfor komme forskellige ideer og resultater ud af deres medieleg.  Vi blev præsenteret for begrebet ’æstetik’.
Æstetisk kommunikation finder sted, når der er en afsender og en modtager. En forudsætning for at en æstetisk lærerproces finder sted, er at følgende tre kriterier overholdes; tid og rum, tillid og glæde, oplevelse og åbenhed.

For at man kan kalde det en æstetisk lærerproces er det vigtigt at der er både tillid og glæde til stede – det er det der ”åbner op” for at børnene har lys til at lære mens de leger. Tid og rum er også to vigtige faktorer – det er vigtigt at give børnene tid til det de er i gang med og det er desuden ekstremt vigtigt at give dem plads – her tænker jeg både i fysisk form (de skal have plads til at lege og hvis nogen har brug for fred til at kunne koncentrere sig om legen, skal dette selvfølgelig efterkommes, så vidt muligt) men også i plads på den måde, at man skal lade dem være kreative selv og lade dem bruge sin egen fantasi. Oplevelse og åbenhed er væsentligt, da det er vigtigt, man er åben overfor eksperimenterende leg samt at man giver plads til oplevelser og det at opleve noget.
Indtryk, udtryk og aftryk er også væsentlige begreber for denne proces. Børnene får nogle indtryk, gennem dem kommer der nogle udtryk – og det sætter aftryk. Det er vigtigt, vi er i stand til at viderebringe disse aftryk.

Til at hjælpe med at beskrive æstetisk kompetence kiggede vi på Malcolm Ross’ model af æstetisk pædagogisk praksis. Den beskriver hvordan æstetisk kompetence udvikles. 

Kort fortalt er det en sansemæssig impuls der bearbejdes ved at man bruger forskellige slags medier (midterste cirkel) men det er det legende der er centralt (ydre cirkel). De fungerer kun, hvis man leger. Mere herom i Del 2: Begrebsredegørelsen. Denne model vil desuden være god til, i pædagogiske praksis, at argumentere for medieleg.

Vi blev undervist i, hvad det vil sige, at have digital dannelse.

•       Digital dannelse forudsætter at den enkelte har udviklet tilstrækkelige digitale færdigheder.

•       Vores pædagogik og digitale uddannelse af børn og unge bør afspejle den teknologiske udvikling og den digitale virkelighed

•       Digital dannelse handler også om at kunne bruge de digitale værktøjer og medier på kreative og kritiske måder

•       De digitale funktionelle færdigheder er i dag en forudsætning for at udvikle indsigt i at forstå sig selv og sin omverden i et kulturelt perspektiv

”9 ud af 10 børnehaver arbejder ikke med digital dannelse, selvom det er den verden, de skal vokse op i”.
Det er da tankevækkende. Derfor er de fire overstående punkter helt sikkert noget jeg kan bruge i pædagogisk praksis til at fortælle om, hvorfor medieleg i institutionerne er så vigtigt for børnene. 

Vi stiftede desuden bekendtskab med begreberne formel - og uformel læring.
Uformel læring har jeg tidligere nævnt. Det finder sted over alt og bygger på lyst og motivation. Det kan indgå i mange forskellige lærende og legende processor - det er læring gennem leg.
Formel læring er når der er et fast mål for hvad der skal læres og hvad det skal indeholde.
I Del 2: Begrebsredegørelsen kommer jeg yderligere ind på begge begreber.